Herluf Trolles Gade 2, 2. th., 1052 København K

SOLGT FOR ANDEN GANG - VIA NETVÆRK - TIL MAX. ANDELSVÆRDI

EKSKLUSIV LEJLIGHED I PERFEKT STAND

MEGET VELEGNET SOM DELELEJLIGHED

OPTIMAL PLANLØSNING OG STOR FRANSK ALTAN

ET AF DE ABSOLUT MEST EFTERTRAGTEDE KVARTERER I KØBENHAVN

TOTALRENOVERET EJENDOM OG LEJLIGHED

USÆDVANLIG STOR OG SMUK GÅRDHAVE


OMRÅDET:
Det gamle flådeområde Gammelholm anses med rette af mange for, at være et af de absolutte bedste kvarterer i København K. En fredfyldt oase omkranset af Nyhavn, Kongens Nytorv og havnepromenaden, som er parisisk inspireret med brede gader, elegante facader og store grønne baggårde. Det bedste af byen er lige ved hånden - Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, Operahuset, Amalienborg, Kastellet, Christianshavn og Holmen. Havnepromenaden er anlagt med fantastisk udsigt og plads til både rekreation og fysisk udfoldelse. Gammelholm har endvidere glæde at den smukke broforbindelse (Inderhavnsbroen / "kyssebroen"), hvilket gør turen til og fra Christianshavn og Holmen endnu bedre.

EJENDOMMEN:
Som er opført i 1880 i smuk victoriansk stil, gennemgik en totalrenovering/ombygning i 2003 og er efterfølgende vedligeholdt med perfektion. Senest 2023 er facaden mod gaden renoveret. Efterfølgende blev andelsforeningen som består af 2 opgange / 30 lejligheder stiftet. En veldrevet forening med styr på økonomien, og begrænset udskiftning af andelshavere. Andelsværdien er beregnet ud fra den offentlige vurdering. Ejendommen er tilknyttet et af de bedste og største gårdanlæg i København K. - et eldorado for såvel børn som voksne. Fællesfaciliteter: Dørtelefoner. Elevatorer. Gårdhave. Legeplads. Cykelopbevaring og kælderrum. Kabel-tv (You-See). Husdyrhold er tilladt med begrænsninger. Udlejning er tilladt op til 2 år i særlige tilfælde. Foreningens hjemmeside: www.pederskramsgaard.dk

LEJLIGHEDEN: Er en højtliggende - 2. sal´s - lejlighed med skønt lysindfald fra både gård og gade. Forbindelsen til lejligheden sker via elevatoren eller den elegante trappe. Totalrenoveringen af lejligheden er udført med de bedste materialer og med stor respekt for ejendommen alder samt stil. PLANLØSNING: Entré og garderobe. Renoveret og opdateret badeværelse (2021) med gulvvarme, toilet, glasbruseniche og vaske- / tørremaskene. Stort køkken-alrum (oprindeligt 2 rum) med flotte elementer fra Svane (2019) og eksklusive hårde hvidevarer hovedsageligt fra Miele.Der er god spiseplads til større sammenkomster. Værelse i en god størrelse med dobbeltfløjet fransk altan og klædeskab. Hyggelig opholdsstue, adskilt fra alrummet med fransk dobbeltdør. Lejlighedens oprindelige stuklofter er bevaret og gulvene er nye eksklusive egetræsgulve.
Dette er en af ganske få lejligheder, hvor både beliggenhed, stand, planløsning, faciliteter m.m. går op i en højere enhed.

Ejendomsmæglerne GUNDE & GUNDE vurderer, sælger og udlejer på hele Sjælland. Ønsker du at vide hvad vi kan sælge eller udleje din nuværende villa, villalejlighed, rækkehus, ejerlejlighed, andelslejlighed eller sommerhus til, så ring på 91550555 eller skriv til os på kontakt@GUNDEogGUNDE.dk, så giver vi et uforpligtende tilbud.