UNIK BELIGGENHED - PÅ SKØNNE NYORD NATURSKØN LIEBHAVER STRANDGRUND SJÆLDEN MULIGHED FOR BYGGE FÅ METER FRA VANDET
Området: Øen Nyord ligger mellem Sjælland og Møn i nærheden af halvøen Ulvshale og skilles fra denne af det smalle, dybe Ulvshaleløb, kaldet "Strømmen". Nyord og Sjælland adskilles af Bøgestrømmen. Arealet som i 2014 var beboet af 39 indbyggere udgør 4,99 km3, som på det højeste punkt ligger 15 meter over havets overflade. Nyord by er en af de mest velbevarede landsbyer i Danmark og har været med i kapløbet om titlen "Danmarks smukkeste landsby". Biler er ikke velkommen i de smalle gader, men henvises til p-pladsen i byens udkant. Endvidere har den anbefalesværdige restauration "Lollesgaard" anlagt en parkeringsplads for kroens gæster, som findes umiddelbart efter indkørslen til naturcentret Hyldevang. På bygaden ligger også Danmarks første specialforretning for spirituosa i løs vægt. Caféen byder på forfriskninger og butikken sælger Nyord sennep, lokale specialiteter fra Møn & Sydsjælland, kunst og håndværk fra eget værksted samt udstiller værker fra gæstekunstnere Siden 1968 har øen været landfast med Møn via en dæmning og en lav bro med kun én vejbane. Øens vestlige del er frugtbar morænejord, hvor også byen og den lille havn ligger. Byen har sin egen kirke - en smuk og særpræget ottekantet bygning, med et separat og meget enkelt klokketårn, som er opført i træ ved siden af kirken. Den lille Ø med de store oplevelser, byder på enestående natur og kultur i skøn forening - store enge og vådområder, hvor kvæg græsser og trækfugle hviler, og byen med de gamle gårde, små fiskerhuse og havnen, som er en levende del af kulturhistorien.
Grunden: Er orienteret helt perfekt - sydvendt og i første række til Stege Bugt. Den er omkranset af gammel bevoksning, som kan bevares ved et byggeri, hvorved privatlivet kan nydes uforstyrret. Terrænet skråner let, hvilket giver mulighed for spændende arkitektur. Det er muligt at bade, fiske og dyrke vandsport direkte fra grunden. Der foreligger rapport fra jordbundsundersøgelse. Grunden må anvendes til både fritids- og helårsbeboelse. Der er ikke byggepligt på grunden, hvorfor den også kan være interessant investeringsmæssigt.
NB. GRUNDEN ER FYSISK STØRRE EN DET OPLYSTE AREAL, DA "STRANDDELEN" IKKE MEDREGNES.
Byggemuligheder:
Bebyggelses %: max 1/3 af grundens størrelse = 91.67 m2 + areal på udnyttet tagetage, jf. lokalplan. Der skal endvider tages hensyn til småhusregelementet. Størrelse på byggefelt: ca. 17;30 / 20,62 x 14,22 / 15,21 (279,09 m2) Placering; 2.5 meter fra naboskel Facade: min. 10 meters længde og max. 7 meters dybde Højde: tagryg max. 7 meter over terren. Facade max. 3.25. Plan: max. 1,5 Taghældning: 40-50 grader Byggekote: max. 60 cm over terræn. Orientering: så vidt muligt - øst/vest Dispensation. kan måske opnås