STILLE BELIGGENHED I BEHAGELIG AFSTAND FRA KYSTVEJEN
5 MINUTTERS GANG FRA EN AF SJÆLLANDS BEDSTE STRANDE
KUN 5 KVARTER FRA KØBENHAVN OG 1 KVARTER FRA NÆSTVED
Området:
Karrebæksminde og Enø er med rette kendt for at være et at de mest udsøgte feriesteder på Sjælland, fordi det har så uendelig meget at byde på.
Det er et attraktivt sted for både børn og voksne, hvor man tilføres en ubeskrivelig opløftende stemning af miljøet, som omkranses af de bedste strande, et fredet overdrev og naturreservat, en smuk fjord, som er vandforbindelsen til Næstved, skov og barske skråninger samt en aktiv og idyllisk havn med vippebro.
Indenfor 20 km er der yderligere en lang række af attraktioner - bl.a. Gavnø Slot, Holsteinsborg Gods, Gisselfeld Kloster, Bregentved Gods, Herlufsholm skov og kostskole, Næstveds historiske bymidte, Susåen, 2 golfbaner, Bonbon land, det 45 meter høje skovtårn, Omø og Agersø.
Beliggenheden:
Ejendommen ligger på en af Enø's gamle og meget eftertragtede strandgrunde - et idyllisk og berigende sted, hvor der er frit valg mellem afslapning, aktiviteter eller oplevelser for alle uanset hvilken aldersgruppe man befinder sig i. På motionssiden er der specielt gode forhold for løb, cykelsport og alle typer vand- samt sejlsport på enten det bølgende hav eller den stille fjord. Endvidere bydes der på et helt nyt multisportsanlæg, sportshal, kirke, sauna for vinterbadere, 2 supermarkeder, bager, fiskehandlere, mange spisesteder, både- og kajakudlejning. Bådplads kan lejes 100 meter fra ejendommen i en af de 2 lystbådehavne. Der er halvtimes drift på busforbindelsen til Næstved, som tager 10 minutter, og hvis man har lidt mere tid, så kan turbåden "Friheden" varmt anbefales eller en flot cykeltur på 10 km langs fjorden.
Ejendommen:
Fremstår i god og indflytningsklar stand, med bl.a. et eksklusivt køkken fra 10/23. Døre og vinduer er med termoruder. Nyere og flotte plankegulve. Der er indlagt offentlig vand og vandafledning. Fibernet er muligt. Mulighed for udvidelse fra de nuværende 48 m2 til de maksimale tilladte 51 m2, samt overdækning på 10 m2 af f.eks. terrasse
De generelle regler for bebyggelse er følgende:
Bebyggelsesprocenten maks. 15 %. Maksimalt areal på 51 m2 inkl. udestuer og højst i 1 etage (hems tillades), med maksimalhøjde på 4 meter målt 5 meter fra skel., overdækning på indtil 10 m2 samt ét udhus på indtil 10 m2.Tage skal fremstå som symmetriske saddeltage uden valm og med taghældning på 15-35 grader. Garager og carporte på grunden tillades ikke.
Planløsning:
Indgang sker via den hyggelige solgård på ejendommens bagside og det indbydende køkken, som er i en usædvanlig god størrelse i forhold til andre strandhuse. Stor spisestue, hvor en del af denne om nødvendigt kan inddrages til et ekstra værelse. Fra spisestuen er der adgang til et mindre men hyggeligt køjeværelse, samt til husets skønne opholdsstue hvor lyset strømmer ind til loftets kip fra 3 verdenshjørner, og hvor 3 dør fag kan give adgang til dem store træterrasse og haven, hvor solrige dage kan nydes fra morgen til aften. Opholdsstuens gode størrelse giver god plads en hyggelig brændeovn om ønsket. Husets toilet og baderum findes i en separat bygning som ligger lige ved husets hovedindgang, og en af flere fordele ved dette er at det ikke optager plads og m2 i selve huset, som på denne baggrund føles større end normalt. Såfremt det ønskes at have toilet og bad i selve huset, så kan det med fordel placeres i det nuværende køjeværelse, hvor der er kort afstand til vand og kloak - se alternativ plantegning.
På ejendommen findes der endvidere et godt redskabsrum og et pænt stort anneks med el-varme og mange anvendelsesmuligheder - bl.a. soveværelse.
Ejendomsmæglerne GUNDE & GUNDE vurderer, sælger og udlejer på hele Sjælland.
Ønsker du at vide hvad vi kan sælge eller udleje din nuværende villa, villalejlighed,
rækkehus, ejerlejlighed, andelslejlighed eller sommerhus til, så ring på 91550555 eller
skriv til os på kontakt@GUNDEogGUNDE.dk, så kommer vi gerne forbi med et gratis og uforpligtende tilbud.