Ny Kongensgade 21, st. tv., 1557 København V

SOLGT PÅ 49 DAGE - ANDELSBOLIGERE ER ET AF VORES SPECIALER

ALTANPROJEKT PLANLAGT
OPTIMAL PLANLØSNING - MED BL.A. SPISEKØKKEN OG 3 VÆRELSER
HYGGELIG GÅRD OG TAGTERRASSE

OMRÅDET:
Lejligheden er omkranset af nogle af Københavns mest karakteristiske bygninger - Christiansborg, Ny Carlsberg Glyptotek, Nationalmuseet og Dansk Arkitektur Center på havnestrækningen. Et spændende område, som tillige er beriget med nærliggende Frederiksholms Kanals skønne stemning, hvor Prinsens Bro fører til Slotsholmen. Indenfor kort tid, så vil der endvidere kun være ca. 5 minutters gang til nærmeste metrostation på Rådhuspladsen.

EJENDOMMEN:
Som er opført i 1894 i smuk klassisk stil, gennemgår løbende vedligeholdelse. Det næste som står for tur, er isolering og renovering af facader, som vil medføre en mindre stigning i boligafgiften, som samtidig forventes opvejet af et mindre varmeforbrug. Andelsforeningen som består af 2 opgange / 21 lejligheder + 1 erhvervsenhed, er en veldrevet forening med stor formue og styr på økonomien. Foreningen anvender valuar til vurdering af andelsværdien. Fællesfaciliteter: Dørtelefoner. Gård med lille legeplads. Fællesvaskeri, Kælderrum. Tagterrasse. Mødelokale. Fællesgarager til opbevaring af cykler. Kabel-tv: tdc/yousee. Bredbånd: Bolignet. Husdyrhold: Mindre kæledyr er tilladt - hunde er ikke. Udlejning eller udlån: Efter lejeloven eller efter tilladelse fra bestyrelsen.

LEJLIGHEDEN:
Har egen og flot indgang i porten, som dagligt bidrager til en fornem velkomst. En gennemgribende renovering er udført tidssvarende i bedste materialer, og stadig med respekt for ejendommens alder samt byggestil. Lysindfaldet er godt fra henholdsvis gård og gade. Dette er en lejlighed, hvor både beliggenhed, stand, planløsning m.m. går op i en højere enhed.

PLANLØSNING:
Entré med plads til overtøj. Stort soveværelse mod gården med skabsvæg. Hyggelig spisestue/værelse, som er forbundet til opholdsstuen via en dobbelt fløjdør. Skøn opholdsstue, hvor brændeovnens varme bidrager til velvære. Eksklusivt og usædvanligt stort badeværelse, hvor den nyeste teknologi indenfor elektriske bidét-toiletter (Duravit sensowash by strack) er benyttet, og hvor bruseafsnittet er afskærmet af en glasvæg, så det store bruserhoved (rainshower) og flere massagedyser kan nydes til fulde. Gæste-/børneværelse med tiltænkt adgang til evt.kommende altan. Viktualierum med vindue. Spisekøkken med skuffeelementer i XL-størrelse, betonbordplade og alt i hårde hvidevarer. Gulvene i opholdsrum er belagt med parket i brunbejdset ask. Altanprojekt i gulvplan udenfor soveværelset og børneværelset, med adgang fra sidstnævnte.

Ejendomsmæglerne GUNDE & GUNDE vurderer, sælger og udlejer på hele Sjælland.
Ønsker du også det bedste for din nuværende villa, villalejlighed, rækkehus, ejerlejlighed, andelslejlighed
eller sommerhus, så ring på 91550555 eller skriv til os på kontakt@GUNDEogGUNDE.dk, så kommer vi
gerne forbi med en gratis og uforpligtende vurdering.